VANEDANNENDE MEDICIN OG CANNABIS

I Brørup lægehus følger vi Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at fornyelse af recepter på vanedannende medicin kun sker ved personlig fremmøde i konsultationen. 

PERSONLIGT FREMMØDE VED RECEPTFORNYELSE AF VANEDANNENDE MEDICIN
 
Sundhedsstyrelsen har indskærpet at receptfornyelse af vanedannende medicin skal ske ved personligt fremmøde hos egen læge.
Med vanedannende medicin menes:
- OPIOIDER (fx morfin, tramadol, kodein)
- BENZODIAZEPINER ( beroligende medicin og sovetabletter)
- ADHD ( enkelte præparater)
Opstramningen sker som led i et forsøg på at reducere forbruget af vanedannende medicin i Danmark.
Udover at medicinen kan medføre afhængighed, har lægemidlerne også andre bivirkninger, bl.a. kan de påvirke humør, hukommelse, søvn og koncentrationsevne, og de kan hos nogle fremkalde svimmelhed eller faldtendens.
 
For fremtiden vil det i Brørup Lægehus kun være muligt at forny recepter ved PLANLAGTE KONSULTATIONER:
- ÅRSKONTROL: 1 gang årligt planlægges behandlingen ved lægekonsultation.
- RECEPTFORNYELSEN hver 6 - 12 uge foregår ved planlagt sygeplejerskekonsultation.
Du kan altså IKKE forny recepter i telefonen, via hjemmesiden eller ved at henvende sig spontant i sekretariatet
 
Vi håber på at nedsætte forbruget af vanedannende medicin hos vores patienter og håber på patienternes opbakning til de nye retningslinjer.
Ved tvivlsspørgsmål bedes henvendelsen rettet til din læge og ikke lægehusets personale.
 
Du kan læse mere om sundhedstyrelsens vejledning på nedenstående link:

Læs mere her :
Oplysning om benzodiazepiner på IRF

patientfolder.pdf

 

BRØRUP LÆGEHUS OG CANNABIS

Folketinget besluttede i 2016 at afsætte 22 millioner kroner til en forsøgsordning med lægeordineret medicinsk cannabis. Det vil sige at læger nu kan ordinere cannabis.
Desværre er der på nuværende tidspunkt ikke den faglige og videnskabelige dokumentation for cannabis` virkninger og bivirkninger, som normale lægemidler har.
Lægeforeningen har derfor ikke bakket op om aftalen om cannabis.
Brørup Lægehus er på linje med Lægeforeningen i denne sag.
Vi kan ikke stå til ansvar for at udskrive medicin, som vi ikke ved hvordan virker.
Hvis der med tiden kommer andre anbefalinger fra Lægeforeningen, vil Brørup Lægehus selvfølgelig genoverveje situationen.
Vi er bevidste om at nogle af vores patienter hermed kan føle sig dårligt hjulpet, men vi håber på forståelse for, at vi som læger kun kan anbefale produkter med veldokumenteret virkning.
Vælger en af vores patienter at bruge cannabis, er vi meget interesseret i en dialog omkring det, og vores patienter er altid velkommen til at booke tid til en samtale.
Mvh Brørup Lægehus